Cacao planterne er truet af klimaforandringer og produktion af cacao er ressourcetungt og dyrt hvilket presser cacao-prisen op ad og skaber usikkerhed om leveringssikkerhed. Samtidig involverer traditionel chokoladeproduktion brug af store mængder palmeolie, som medfører jungle- og skovrydninger i lande som Malaysia, hvor palmerne vokser i plantager.
For 7-Eleven er chokolade-leveringssikkerhed til en stabil pris afgørende for deres konkurrencedygtighed på de bageprodukter, hvor chokolade er en vigtig ingrediens. Samtidig har 7-Eleven ønsket at bidrage til reduktion af skovrydninger ved at nedbringe brugen af palmeolie.
Personerne bag Endless Food stammer fra gourmet-restauranterne AMASS og ESSE og har en meget praktisk eksperimenterende tilgang til udvikling af nye ingredienser. Det startede for dem som en fascination af hvad de kunne udvikle af mask som er et affaldsstof fra ølbrygningsprocessen og vel og mærket en sidestrøm der findes i meget store mængder.
De første mange forsøg med masken førte til ingredienser og madvarer der ikke smagte særligt godt. De opdagede at masken med en specifik oparbejdning kan minde om cacao i smagsnoter og det fik dem til at forfølge det spor med større iver.
Efter mange forsøg og yderligere forfinelse af produktet som i dag er et alternativ til cacao-baseret chokolade med samlet seks forskellige ingredienser hvor af mask er den største andel. Som alternativ til palmeolie anvendes illepi- og sheraolie.
Endless Food henvendte sig til 7-Eleven fordi de har produktion og distribution af en lang række bagværksprodukter med chokoladeingrediens via 7-Eleven butikkerne i hele norden. I dag leverer Endless Food 1-1,5 ton per måned af dette alternativ til chokolade til 7-Eleven som indgår i produktion af deres cookies.
Endless Food har etableret et produktions set-up med et forholdsvist lavt CAPEX og i forhold til prisen på chokolade bestående af cacao og palmeolie er mask og de andre ingredienser samlet set forholdsvis prisbillige.
Sammenholdt med en positiv effekt på miljø og klima qua at mask er en sidestrøm og de anvendte fedtstoffer ikke påvirker klima og miljø i samme grad som palmeolie ville gøre, opnår 7-Eleven et alternativ til chokolade med et betydeligt mindre aftryk.