Vilsund Blue A/S blev etableret i 1986. Det er en dansk virksomhed med rødder og base i Nykøbing Mors.
I 2010 fik Vilsund Blue A/S, som den første muslingeproducent, certificeret fiskeriet efter muslinger med MSC-certifikatet for bæredygtigt fiskeri.
Hovedproduktet er muslinger, der dampes, muslingekød der pasteuriseres og fryses til brug i seafood mix, konserves og andet, samt suppeprodukter.
Vilsund Blue A/S har været i finalen ved Seafood Excellence Global Awards i 2013, 2014, 2015, 2016, 2017. 2023 og vandt prisen i 2014 for virksomhedens Mussel Powder, der er en smagsforstærker til madlavning produceret af restprodukterne fra muslingeproduktionen.
Igennem selskabet Vilsund Shells sælges også skallerne til ridebaneopbygning, dræn, isolering under huse, indgange til hestefolde, drivgange til kreaturer, da de har en god bæreevne, bærelag til luftefolde og omkring hønsehuse. Hele hvide hjertemuslinger anvendes til svovlfilter til biogasanlæg, hvor de fjerner lugte, dekorationer samt stier og pladser, da de lyser op, og dræner vandet væk.
Vilsund Blue sørger dermed for at bruge alt af det muslingeprodukt de høster i Limfjorden. Vilsund Blue A/S beskæftiger 60 medarbejdere på de tre fabrikker i Nykøbing Mors.