Lanceringen af Global Food Upcycling Map markerer International Upcycling Day

  1. Food Upcycling
  2. Nyheder

Global Food Upcycling Map lanceres

I anledning af International Upcycling Day lanceres nu Global Food Upcycling Map – et digitalt værktøj, der skal styrke samarbejdet på tværs af værdikæden og hjælpe virksomheder med at udnytte ubrugte fødevaresidestrømme bedre.

Upcycling af sidestrømme til nye, værdifulde produkter er en central strategi for at mindske madspild, reducere miljøbelastning og styrke den cirkulære økonomi. Alligevel mangler mange stadig de rette partnere for at komme i gang.

Global Food Upcycling Map er udviklet sammen med DataScouts og støttet af Industriens Fond som en del af Food Upcycling-projektet. Kortet gør det nemt at finde og kontakte relevante aktører — fra ingrediensleverandører og teknologipartnere til fødevarebrands og logistik.

Flere førerende organisationer står bag initiativet, bl.a. Teknologisk Institut, Foodvalley, Food & Bio Cluster Denmark, DTU National Food Institute, DI Fødevarer, Dagrofa og Landbrug & Fødevarer.

Kom med

Alle organisationer i upcycling-kæden opfordres til at oprette sig på kortet. Det øger synligheden og åbner døren for nye partnerskaber.

Opret dig på kortet – eller kontakt Knud Erik Hilding-Hamann på telefon 72201421 eller mail khi@teknologisk.dk, hvis du ønsker hjælp.

Sammen kan vi gøre upcyclede fødevarer til standarden.