Vær med i Food Upcycling

  1. Food Upcycling
  2. Vær med

På denne side kan du læse om dine muligheder for at deltage i Food Upcycling som fødevarevirksomhed med en sidestrøm, eller som leverandør af fx processer, teknologi eller transport i fødevareindustriens værdikæder.  

Handlingsguide for fødevaresidestrømme (kommer snart)

Slå din fødevaresidestrøm op i handlingsguiden og få indsigt i hvad ressourcen indeholder, hvad den kan bruges til og hvilke krav, der stilles til håndtering af sidestrømmen for, at den kan bevare eller forbedre dens værdi for en mulig aftager.   

Workshops om udnyttelse af sidestrømme 

Vi tilbyder workshops med fokus på bestemte sidestrømme foruden relevante temaer og problemstillinger omkring udnyttelsen af sidestrømme i nye produkter. Du kan tilgå listen af planlagte workshops her. Hvis du ikke finder en workshop indenfor dit interesseområde, er du også velkommen til at forslå workshop-emner, som vi så i samarbejde med dig udvikler videre på.  

Samarbejdsprojekter 

Vi tilbyder også sidestrøms-udviklingsforløb, hvor vi samler flere små partnerskaber omkring udvikling af nye produkter af forskellige sidestrømme til anvendelse af fødevareproducenter eller en anden industri, hvor produkterne eller ressourcerne bliver en ingrediens.

» Læs mere om vores aktuelle samarbejdsprojekter her

Match-making med producenter og aftagere af sidestrømme  

Som aftager eller producenter af sidestrøms-ressourcer kan det være svært at finde de rette samarbejdspartnere, der matcher ens behov. Det kan både være partnere i DK eller i udlandet. Det ønsker vi i Food Upcycling også at understøtte med en matchmaking service. Fortæl os hvad du/I søger og vi vil forsøge at finde de rette partnere via netværksforbindelserne i konsortiet inkl. den internationale Food Upcycling platform Foodleap.

» Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe med at matche dig med relevante partnere

Vil du være med til at gøre upcycling af sidestrømme til den nye normal?

Vil du være med til at gøre upcycling af sidestrømme til den nye normal?

Hvis du som producent af fødevarer har en sidestrøm, du ønsker at udnytte til nye, værdifulde produkter, eller hvis du repræsenterer en virksomhed eller organisation, der vil kunne aftage en sidestrøm, bidrage med teknologiske løsninger eller distribution eller andet ifm. upcycling af sidestrømme, så ræk endelig ud til os. 

Du er meget velkommen til at kontakte projektleder Knud Erik Hilding-Hamann på +45 7220 1421 eller khi@teknologisk.dk.